top of page

SNEDKERGLÆDE

SNEDKERGLÆDE

6BA4CEDA-3EF3-4DA0-8A3E-7C178EA8646C_1_105_c.jpeg

Drømmende hoved & kloge hænder

Emmilie Joy Hansen

Det er mit rigtige navn. Snedkerglæde blev navnet på min instagramprofil, som jeg oprettede i 2021, da jeg startede på bygningssnedkeruddannelsen. Samme år blev jeg bachelor i geografi og geoinformatik med teoretisk viden indenfor ressourceforbrug, biodiversitet, byplanlægning, bæredygtighed og miljø.

​

Før og under min bachelor arbejdede jeg i Building Green - events til byggebranchen omhandlende bæredygtighed og fremtidens byggeri. I 2021 besluttede jeg at lære et håndværk og bygge det, som jeg havde hørt arkitekter, konstruktører, virksomheder og ingeniører tale om i flere år. 

Kløft i byggebranchens fundament

Efter én dag på min erhvervsuddanelse oplevede jeg både begejstring og frustration. Begejstring over duften af træ på værkstedet, synet af det værktøj, jeg skulle lære at håndtere og drømmen om at koble teori og håndværk. 

Frustrationen mærkede jeg, da min faglærer sagde, at jeg ikke ville lære at bygge bæredygtigt på teknisk skole. Jeg forstod faktisk ikke, hvad hun mente, fordi jeg havde hørt om netop dét i næsten 5 år. 

​

Siden den dag har jeg kæmpet for forandring på erhvervsskoler sammen med andre lærlinge på tværs af faggrupper, med arkitekter og konstruktører, med virksomheder, organisationer og min læreplads - alle med et ønske om faglig stolthed hos fremtidens håndværkere og en grøn fremtid i byggebranchen går hånd i hånd. 

0A19A151-7F4C-4DCA-BF3E-F1CFB345FC82_1_105_c.jpeg
bottom of page